Ekstremt vejr
Ekstremt vejr er et webmateriale, hvor I opfordres til at gennemføre en række aktiviteter, der har med ekstreme vejrfænomener at gøre.
Aktiviteterne er beregnet på, at der gennemføres lokale observationer og interviews i skolens omverden. Herefter kan resultaterne fra disse observationer og interviews registreres i en fællesnordisk database.
Aktiviteterne er de samme for alle skoler i hele Norden, og som en ekstra bonus har man adgang til at se, hvad klasserne i de andre lande har registreret af vejrfænomener og interviews. Herfra kan man fx tage en debat om klimaforandringernes indvirkning på andre nordiske lande.
Hvis I gennemfører aktiviteterne mellem d. 1. september 2012 og 1. marts 2013 (deadline ændret fra tidl.) kan I også deltage i en konkurrence om 10.000 DKK.
Projektet er udviklet i et nordisk samarbejde med hjælp fra deltagere i hele Norden. Materialet findes på otte sprog: dansk, engelsk, færøsk, norsk, svensk, finsk, grønlandsk og islandsk.
