Dansk Naturvidenskabsformidling
Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF) har som mission at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. DNF mener, at naturvidenskab skal være en helt naturlig del af børn og unges dannelse, og at de skal have mulighed for at opleve glæden ved at beskæftige sig med naturvidenskab.
Inspiration, synergi og nye veje
DNF er en projektorganisation, som arbejder med udviklingsprojekter og store langvarige indsatser. Målene med projekterne er at inspirere undervisere og formidlere i deres arbejde med børn og unge, at skabe synergi mellem de mange gode initiativer og at finde nye veje, som kan skabe begejstring for naturvidenskab.
DNF deltager, arrangerer og kooordinerer en række projekter - blandt andet 2WAYS, ISI 2015, Sciencekommuner, Unge Forskere, Dansk Naturvidenskabsfestival, DM i naturfag, ol.
Organisation
DNF er stiftet i 2001 og er en selvstændig og uafhængig non-profit organisation, der arbejder med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en lang række private fonde, organisationer og virksomheder.
Besøg Dansk Naturvidenskabsformidlings hjemmeside.
