U-lande - klimaet og vores naturressourcer

Dagen blev skudt i gang af Lars Andersen, fagkonsulent, Ministeriet for Børn og Undervisning, der bød velkommen, og satte gang i formiddagens tour de force af stærke oplæg fra de fire oplægsholdere.

Vi spurgte de enkelte oplægsholdere, om de ville anbefale et eller flere link til deltagerne. Disse er bragt under de korte resuméer herunder.

Hvordan ved vi, om det virker? Størrelse og effekter af den danske udviklingsbistand
Jens Kovsted, seniorrådgiver, Fødevareøkonomisk Institut, KU LIFE, gav et oplæg om udfordringer og besværligheder ved udviklingsbistand. Bla. de berørte emner var fx: når pengene de rigtige, og anvendes de bedst muligt? Ved budgetstøtte får man fx ofte indsigt i, hvordan landenes budgetter ser ud, men til gengæld gives pengene ikke direkte til kendte projekter. Hvad er den kontrafaktiske situation? Altså, hvad sker der uden bistanden? Desuden er det afgørende, om bistanden kan skaleres og desuden at finde ud af, hvorfor bistanden overhovedet har en effekt, hvis dette er tilfældet. Jens Kovsted betonede desuden vigtigheden af, at resultaterne både kan tælles og fortælles.

Jens Kovsted anbefaler disse link:

• www.evaluation.dk
  Danidas evalueringskontor med link til evalueringer, der kan give et konkret udgangspunkt for undervisningen

• www.gapminder.org
  Den letteste, mest illustrative og sjoveste måde at blive klog på udviklingsdata

• www.oecd.org
  Oversigt over alle OECD evalueringer af udviklingsbistand.

• www.voxeu.org
  Gode, korte og letforståelige analyser og kommentarer om international økonomi og politik.

Klik her for at hente Jens Kovsteds oplæg som PowerPoint (Office 2010).

Afrikas mange sygdomme - en blyklods der hæmmer udvikling og fremskridt
Maria Vang Johansen, professor, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LIFE, gav deltagerne et indblik i en ganske stor mængde ganske almindelige sygdomme og zoonoser (sygdomme overført ml. dyr og mennesker), der er specielt udbredt i Afrika, men ofte ukendte herhjemme, da de relativt nemt kan behandles.

Oftest betyder den økonomiske situation, at sygdommene ikke behandles og dermed fanges de enkelte syge i en spiral af fattigdom, uden uddannelse og arbejde. En situation, der kan have udspring i ganske simple sygdomme, fx malaria, involdsorm, svinetintebændelorm ol. Maria Vang Johansen påpegede desuden, at enkelte områder i Afrika bruger ekstremt store mængder pesticider for at udrydde fx malariamyg, samt at konsekvenserne af disse mængder ikke er kendte, i forhold til fx immunresponser. Maria Vang Johansen lagde stor vægt på, at man inden for FN-systemet fortsat arbejder for at fremme sundhed - herunder også "forsømte tropiske sygdomme" - som en vigtig del af 2015-målene.

Maria Vang Johansen anbefaler disse links:

• www.who.int/en/
  World Health Organisation
  
  
• www.who.int/neglected_diseases/en/
  Mere specifik information ift dagens oplæg.

Løser GMO-afgrøder bøndernes problemer i ulandene?
"Nej", var den korte konklusion fra Søren Thorndal Jørgensen, post doc., Institut for Jordbrug og Økologi, KU LIFE. Søren. Men sammen med en række andre faktorer, kan GMO-afgrøder i visse tilfælde minimere en række ulemper ved visse afgrøder. Søren gennemgik en række GMO-typer, fx GMO-afgrøder med herbicid resistens, virusresistens, svamperesistens, højere eller lavere stresstolerance samt forøgede indholdsstoffer.

"Der er intet produktivitetsfremmende i at bruge GMO", sagde Søren, men det kan mindske brugen af pesticider, hvorfor landmændene er interesserede i disse afgrøder. Søren Thorndal Jørgensen lagde vægt på, at de bedste resultater i ulandene ofte kan opnås ved at fokusere på brug af kvælstof samt bevidst brug af fokuserede landbrugsteknikker i forhold til dyrkningen.

Søren Thorndal Jørgensen anbefaler dette link til en NGO: www.adda.dk
Søren er selv formand for den pågældende NGO, og materialet på websiden kan bruges til at finde informationer om fødevareforsyningen i ulandene.

Se i øvrigt også KU LIFEs materiale om "Mad til milliarder" (her beskrevet på EMUs Materialeplatform).

Klik her for at gå til "Mad til milliarder"-websitet.

Læs også Søren Thorndal Jørgensens kronik i Jyllands Posten: "Fødevarekrisen skal løses lokalt i ulandene"

Kan CO₂-kreditter bevare regnskovene?
Lars Schmidt, seniorforsker, Institut for Skov & Landskab, KU LIFE, viste deltagerne en film om bevarelse af lavtlandsregnskov i Cambodia. Filmen var fra et REDD-projekt (Reducing Emissions from Deforestation and forest Degradation) og Lars supplerede den blandt andet med at tale om betalingsmodeller for miljøbeskyttelse. Fx er Norge kendt for programmer for at betale for beskyttelse af regnskov (ligesom organisationen Nepenthes - nu Verdens Skove), men for at trække en linje tilbage til Jens Kovsteds oplæg (ovenfor), så vil man jo gerne sikre sig, at de enkelte lande så ikke bare bruger deres egne penge på andre ting, fx militær el. lign.

Lars talte desuden om de regnestykker, der ligger i prisen på træer ktr. prisen på den mængde CO₂, der lagres i træer. Det afhænger selvfølgelig af træsorternes kvalitet og pris, men er det oplagt sted at regne på prisen for bæredygtighed (matematik/biologi/kemi/naturgeografi).

Klik her for at læse mere om REDD-projekter på FN's sider.

Klik her for at se videoen "REDD Prey Long" på Skov og Landskab KU LIFE's hjemmeside.

Paneldebat
Den efterfølgende paneldebat var livlig, og deltagerne spørgelystne. Kompleksiteten i dagens emne blev bragt helt frem i lyset, og deltagerne diskuterede mangt og meget fra brug af kvælstof ktr. bæredygtig udvikling, økonomisk bæredygtighed uden vækst?

Der var holdninger i spil og fakta fik frit løb, fx: "forbruget af kvælstof er for lavt" (prisen på gødning er højere i Afrika end i Asien), "viden spreder sig ikke i Afrika", "500 mio. kvinder er i dag gravide mod deres vilje", "fattigdom er det største miljøproblem overhovedet", og "grise i Afrika får ikke vand" (deraf den store smågrisedødelighed". Alt i alt en livlig diskussion, der tydeligt viste de mange udfordringer kontinentet Afrika står over for ift. fx Asien.

Debatten blev styret af Andreas De Neergaard, lektor og studieleder, på kandidatuddannelsen Agricultural Development, der heller ikke holdt sine egen meninger ude af debatten.

Andreas De Neergaard fik dog efterfølgende selv lov at pege på, hvorfor udviklingsprogrammer er tværfaglige. I dette oplæg gennemgik Andreas fx en lang række fotos fra forskellige projekter og kom med eksempler på, hvorfor det ene var relevant for matematik det andet for biologi eller billedkunst osv. Det er bare at gribe muligheden.

Efter meget faglige diskussioner om CO₂, sygdomme og kvælstof, var det tid for Jeppe Læssøe, professor mso, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) under Aarhus Universitet, til at forsøge at forklare begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Jeppe Læssøe er leder for RCE Danmark, der er anerkendt af FN som et såkaldt Regional Center of Expertise (RCE). Netværket har i dag 38 medlemmer, der hver især beskæftiger sig med UBU på mange forskellige måder.

Jeppe Læssøe nævnte bl.a., at eleverne i de kommende generationer i stadigt stigende omfang vil blive mødt med krav om at kunne forholde sig til modsætninger og dilemmaer i forhold til for eksempel det at bevare og forandre, at udvikle på bekostning af enten nuværende eller kommende generationer samt prioritere ressourcer for rige kontra fattige lande og områder. Hele området for bæredygtig udvikling er således at skulle forholde sig til et emne, der både er komplekst, abstrakt, fyldt med konflikter og med usikker viden.

Nogle af elevernes vigtige kompetencer i fremtiden bliver derfor at kunne forholde sig til multifunktionelle dynamikker og at kunne arbejde i et miljø præget af risici og usikkerhed, samt at forstå det lokale og globale samspil.

"De skal forholde sig til, hvad der er godt for andre, et andet sted på et andet tidspunkt."

Klik her for at læse mere om RCE Danmark.

I eftermiddagens workshopper gav deltagerne sig fuldt ud, og der blev virkelig arbejdet igennem. En lang række ideer til arbejdet med ulande og naturressourcer blev udarbejdet som mindmaps.
Klik her for at se de forslag til forløb, der kom ud af workshopperne.

Trine Pertou Mach, forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke fik lov at slutte hovedprogrammet af med en lille peptalk til deltagerne om manglende politisk vilje, sult, viden, ansvar og aktivisme, fx i forbindelse med COP15-klimatopmødet i København.

Trine Pertou Mach sluttede af med at minde om RIO +20-mødet i 2012, og nævnte "The Climate Caravan of Hope" som endnu et godt eksempel på aktivisme inden for området.

Før afslutningen fik Anders Raun, Specialkonsulent ved UNI•Cs EMU-redaktion fem minutter til at minde om at deltagerne vil kunne finde meget mere inspiration til undervisningen på EMUs tema om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, samt på EMUs tema om Udviklingslandene, som er udviklet af EMU for DANIDA.

Desuden kan lærerne med fordel gennemføre forløbet "klimatopmøde i skolen" i forbindelse med klimatopmødet i Durban i december. Med lidt hjemmearbejde kan dette gratis forløb godt komme ned på tre-fire undervisningstimer. Det egner sig specielt til et samarbejde mellem fx naturgeografi og samfundsfag.

Lars Andersen, fagkonsulent, Ministeriet for Børn og Undervisning, fik lov at afslutte dagen af med en tak til deltagerne. Han mindede om, at emnet ikke kun er til undervisning i geografi og biologi, men at det netop er tværfagligheden i dagens emne, der også gør det velegnet til tværfaglige forløb.